I maj var vi to uger på Sicilien, og det var ikke mindst en kulinarisk oplevelse. Her billeder og indtryk af maden, som taler til alle sanser.
Det begynder med råvarerne, som er af ypperlig kvalitet. På videoen herunder kan du følge en tur med på Siracusas marked.
Fisken er frisk, og grøntsagerne strutter af sol og velsmag. Maden på Sicilien har ofte et arabisk pift med brug af fx mandler og rosiner. Det var også mauerne, der bragte citrusfrugterne til Sicilien, og i dag dyrkes mere end halvdelen af Italiens appelsiner på Sicilien.
Hvis du klikker på et af de små billeder herunder, vises det i et nyt vindue i en større udgave, og du får mulighed for at se flere billeder end på denne side.
Vores foretrukne spisested i Siracusas gamle by er Osteria da Mariano, Maden er god og autentisk og har specialiteter fra Iblei-bjergene – bl.a. antipastoen til højre med spinat, “peberstuvning”, pecorino, grillet aubergine, skarp pølse m.m.
En anden lækker antipasta, antipasta marinara, er med forskellig fisk, snegle og marinerede blæksprutter.
En anden klassiker på Sicilien er bruschette. De kan varieres, men på Taverna Naxos i Giardini Naxos er det ristet brød med olivenolie, (lun) tomat, løg og basilikum.
Taverna Naxos er familiedrevet. Angelo og søsteren Maria serverer, og andre søstre står i køkkenet. Undertiden skændes de, så man skulle tro, at Etna var i udbrud.
Her er vi kommet siden 2006, og vi bliver altid forkælet med små hapsere ind imellem det, vi har bestilt. Det kan fx være lidt spinat med favabønner, et kartoffelfad med løg, aubergine og rosiner, eller en portion lasagne hvor der er brugt aubergine i stedet for pastaplader.
Og så kan man selvfølgelig også svælge i pasta på Sicilien. Der er klassikere som penne all’arrabbiata eller spaghetti alla Norma, men også specialiteter som penne alle mandorle, penne i mandelsauce.
Fisk er et kapitel for sig. Sicilianere er vilde med fisk og skaldyr og laver dem på mange måder. Herunder ses tunkoteletter med bløde løg, som er stegt med salt og måske et par dråber vineddike.
Der er også grillet orata (dorado på spansk), som også smager glimrende all’aqua di mare, dampet i havvand, som selvfølgelig ikke er rigtig havvand. Der er polpette (boller) af babyfisk, og sværdfiskeruller, involtini di pesce spada, er en siciliansk specialitet.
Er man ikke til fisk, skal man ikke fortvivle. Herunder ses scallopine (tynde skiver kalvekød) med svampe, grillede lammekoteletter og sicilianske kødruller (involtini di carne) med mozzarellafyld.
Mange bliver overrasket over italienernes måde at bestille mad på. Det almindeligste er nemlig, at man ikke får tilbehør (contorni), medmindre man bestiller det, og så sidder man der med en ensom bøf, eller hvad man nu får.
Jeg synes, det er et genialt system, for så kan man nemlig selv bestemme tilbehøret, og det er fx helt almindeligt at bestille én portion (fx salat) og så dele den. Ofte har vi også bestilt to slags pasta, en til hver, og så delt.
Endelig er der dessert. Oplagt er frisk frugt, en citronsorbet eller italiensk is – italienerne laver fantastisk is. På Taverna Naxos får man ofte lidt frisk appelsin, evt. garneret med jordbær, og så et skvat Maraschino henover.
På Osteria da Mariano i Siracusa serveres husets dessert uopfordret. Det er kandiseret ingefær med sesamfrø i karamelflager. Skarpt og sødt, og igen aner man den arabiske indflydelse. Hertil får man en sød moscatovin, og det er nok knap så arabisk.
Så en rejse til Sicilien er ikke bare en rejse til en smuk ø med venlige mennesker, sol og en fascinerende historie – det kan også være en kulinarisk oplevelse, hvor man får inspiration med hjem. Vi har fx lavet siciliansk appelsinsalat mange gange, siden vi smagte det for første gang på Osteria da Mariano i Siracusa.
/Eric
Tænderne løber ubetinget i vand!
Det er der god grund til – siciliansk mad er (kan være) fantastisk.
Jeg er helt enig med Jørgen “Tænderne løber i vand”; det ser alt sammen så lækkert ud på alle de gode billeder, du har taget.
Jeg kan også godt lide din video, bl.a. fordi du panorerer langsomt. De fleste panorerer så hurtigt, at det er til at blive søsyg af, og så kan man ikke nå at se noget som helst.
Det var også lækker mad. Maden er en af flere grunde til, at vi holder af Sicilien 🙂
Som det madøre jeg er, ville jeg med glæde sætte det hele til livs i små bidder. Måske med undtagelsen af det kandiserede. Ikke fordi jeg ikke ‘tør’ men det søde tiltrækker ikke mig så meget som alt det andet.
Jeg er helt med, men den kandiserede ingefær opleves slet ikke som sød, men som skarp, og den “søde modpol” er sesamfrøene i karamelflagerne. De to – sammen med den halvsøde muskatvin – står rigtig godt sammen.