”Byens bedste italienske restaurant” skriver de på deres hjemmeside. Det er modigt i jantelovens hjemland, og vores dom er mere sammensat.
SanGiovanni har eksisteret siden 1988 på samme adresse, på hjørnet af Vesterbro og Vingårdsgade.
Bortset fra en begivenhed i selskabslokalerne er det mindst 25 år siden, vi sidst besøgte stedet. Jeg husker ingen detaljer, bortset fra at vi ventede længe.
Men det er mange år siden, og nu fik de chancen igen, da jeg reserverede bord til to. Anledningen var min fødselsdag, men strengt taget behøver vi ingen anledning for at forkæle os selv.
Alle borde var besat, og det er godt gået en mandag aften. Årsagen gik op for os, da vi talte mindst 6 studenterhuer blandt gæsterne.
Den korte version
Vi valgte tomatbruschetta efterfulgt af saltimbocca (tynde skiver kalvekød i lag med lufttørret skinke og salvie). Hertil friterede kartofler og bønnesalat med løg. Tiramisu og is til dessert var godt.
Maden var rimelig, men med skønhedspletter. Betjeningen var venlig, men lidt sjusket. Priserne var i den høje ende med (synes jeg) uforskammede 50 kroner for en liter postevand.
Den lange version
Vi startede med et glas økologisk spumante som festlig ouverture, og jeg bestilte tomatbruschetta til forret. Helle ville hellere nippe til det brød, som aldrig kom, og spare kræfter til desserten.
Tomaterne i små tern var køleskabskolde, og det er en smagsdræber, der vil noget. Jeg tænker med længsel på de bruschette med lun tomat, vi har nydt på Sicilien:
Bruschetta serveret på Taverna Naxos i Giardini Naxos, Sicilien
Til hovedret bestilte vi begge saltimbocca med friterede kartofler og bønnesalat. Hertil en Chianti Classico.
Der blev ikke serveret brød til. Det har vi aldrig, aldrig oplevet før på en italiensk restaurant, medmindre det var et decideret pizzeria. Helle spurgte forundret, om der ikke kom brød, hvortil tjeneren svarede, at det serverede de kun til pastaretter. Javel.
Saltimboccaen smagte rigtig godt, omend jeg mange gange har fået kalvekød, der lettere lod sig skære.
De friterede kartofler var smukt gyldne og havde sprød skorpe – perfekt.
Bønnesalaten med løg var snarere løgsalat med nogle få bønner. Den var helt gal med smagsbalancen, og vi spiste kun en smule – rå løg er en vindræber.
Til dessert fik Helle tiramisu, som hun roste, og jeg fik tre slags is. Isen havde perfekt temperatur og smagte fremragende.
Bondefanget
På regningen var en af posterne 50 kroner for ”Aqua Comm Naturale 1 l”. Det var karaflen med postevand og isterninger.
Jeg kan til nød acceptere, at man tager sig betalt for postevand, hvis gæsten ikke drikker andet, men når to personer drikker vin for 600 kr., synes jeg, det er uartigt.
”Aqua Communale” finder man næsten sidst på menukortet, efter det omfattende vinkort, og det fremgår, at en halv og en hel liter koster hhv. 35 og 50 kr.
Jeg nåede ikke længere end rødvinskortet, og da jeg også bestilte vand, spurgte hun ikke, om det skulle være en hel eller en halv liter. Prisen for vand spiller ingen trille i det store spil, men jeg føler mig bondefanget, og det irriterer mig voldsomt.
De tomme champagneglas stod stadig på bordet, da vi gik, og vi efterlod ca. ½ liter postevand, som man vel kan kalde drikkepenge.
SanGiovanni får cirka tre, lavpuldede kokkehuer af seks mulige.
/Eric
Det var erfarne madgæster, der frekventerede SanGiovanni en juni aften anno 2022. Med gæsternes kulinariske anciennitet udi den italienske kogekunst, kraftigt funderet i talrige ophold på italienske postnumre, burde valget af “byens bedste italienske restaurant” være en fusioneret helgardering.
Ovennævnte anmeldelse indrammer ikke denne påståede klassifikation. Kun de friterede kartofler og ”saml-mig-op” samt isdesserten kunne matche påstanden. Dråbefangeren for anstændig taksering blev overbelastet i den grad af prisen på det hårde nordjyske vand – tilmed!
Fedtpletterne på kokkehuerne var tydelige og matchede ikke på nogen måde de glade smil ved jubilæet for ni år siden
https://nordjyske.dk/nyheder/sangiovanni-bliver-25-aar/95d40305-c16c-499b-b6ae-9a2d4854c13e
Man kommer så let til at lyde vrissen, når man fortæller/skriver om restaurantbesøg, men når prisen er helstøbt, bør oplevelsen også være det. Jeg må til at skrive om de gode oplevelser, for de findes skam.
Fin artikel, du der har fundet, og linket var årsagen til, at kommentaren skulle godkendes.
Sjovt nok Eric, det med sat betale for kommunevand på restaurant, når man køber vin, og for mit vedkommende, uanset prisen på vinen.
Oplevede det selv for et par år siden på Fulgsøcentret på Mols. Godt nok kun vin til kr. 400, og så vand til – dengang – 25. Jeg nægtede og henviste til, at vi i København kan få gratis kommunevand til maden og sågar også til at tage bad i midt i restaurationen, hvis muligt.
Efter trusler om bål og brand blev vandregningen dog slettet ved mellemkomst af stedets direktør. Men han forstod tilsyneladende ikke “problemstillingen”.
Men nu er det sjældent, at man kan få kommunevand, så lommeulden må frem for flaskevand.
Flot hjemmeside i øvrigt.
Ja, det er underligt – der er jo ikke tale om afsaltet havvand. Det er heller ikke almindeligt – jeg har i hvert fald ikke været ude for det før.