Appelsintrifli med flødeskum – nem opskrift

Appelsintrifli er en supernem og frisk dessert, som selv en seriøs dessertskeptiker som Eric kan lide.

Appelsintrifli

Pr. person bruges 1-2 appelsiner og 3-4 håndfulde knuste makroner. Desuden flødeskum til pynt og evt. portvin, sherry eller en orangelikør som Grand Marnier eller Cointreau.

Appelsinerne skæres i fileter, se hvordan på denne YouTube-video.

Jeg anbefaler dog, at du bruger en lille, skarp grøntsagskniv i stedet for kokkekniven.

Makronerne knuses let, og halvdelen lægges i en serveringsskål og dryppes med appelsinsaft og/eller spiritus.

Læg halvdelen af appelsinfileterne ovenpå, resten af de knuste makroner (dryp igen med saft/spiritus) og slut af med resten af appelsinerne. Pynt med flødeskum og fx som på billedet tørrede brombær.

/Helle

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.