Enkel og hurtig karrysovs

Denne karrysovs er nem og hurtig at lave og kan fx bruges til et pandestegt kyllingebryst serveret med løse ris.

KokosmælkVed at bruge kokosmælk får saucen lidt sødme, som klæder karryen.

Til 1 eller 2 personer. Tilberegningstid: Kort.

Ingredienser:

  • 1 lille dåse kokosmælk
  • ½ løg
  • 1-2 fed hvidløg efter smag
  • 1 tsk. karry (mere eller mindre efter smag og karry)
  • ½ tsk. Garam masala (kan udelades, men er godt)
  • Vand eller kyllingesuppe
  • 1 tsk. mangochutney
  • Majsstivelse til jævning
  • Salt

Tilberedning

Hak løget og svits det på panden for lav varme til det begynder at tage farve.

Svits karryen og det finthakkede hvidløg.

Tilsæt garam masala.

Tilsæt kokosmælken og evt. lidt kyllingesuppe eller vand, hvis der ønskes mere sauce.

Tilsæt mangochutneyen og lad det koge op.

Jævn med majsstivelse rørt op i koldt vand.

Smag til med salt.

Som variation kan tilsættes fintsnittet porre, en håndfuld rosiner eller lidt finthakket, frisk ingefær.

Relaterede opskrifter:

/Eric

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.