Kategoriarkiv: Tilbehør

Liflig sveske- og rosinkompot

Denne kompot af svesker og rosiner går fantastisk til and, flæskesteg eller andre fede spiser. Den er også fin til ost.

Svesker

Svesker

Ingredienser:

  • 20-25 svesker (ca. 125 gram)
  • ca. ½ deciliter rosiner
  • saft og skal af 1-2 appelsiner (ikke overfladebehandlede)
  • portvin
  • 1 kanelstang
  • 5 kryddernelliker

Forberedelse:

Hak svesker og rosiner groft med en kniv og kom dem i en bøtte sammen med kryddernellikerne og kanelstangen.

Hæld portvin på, til det lige dækker, og lad det trække mindst et par timer i køleskabet. Jeg lader det stå natten over.

Læs resten

Fyldte portobello-svampe | Opskrift

Portobello er en stor, brun champignon. I denne opskrift med fyld af bacon, løg, peberfrugt, tomat og flødeost. Tilbehør eller forret.

Fyldte portobellosvampe

Vask svampene og skær hele stokken af så der bliver mere plads til fyldet. Fjern evt. også nogle af lamellerne. Med fyldet er der frit slag for fantasien – jeg brugte denne gang:

Læs resten

Basmatiris – kogning af ris

For år tilbage var de aromatiske basmatiris en dyr specialitet fra Himalayas skråninger, men i dag kan de købes i næsten ethvert supermarked.

Basmatiris

Klik for større billede

Når vi koger ris, er det næsten altid basmati, for de smager og dufter lifligt, og så er de ikke så klistrede som jasminris, der indeholder samme aromastof.

Basmati kommer af ordet ”vasmati” (sanskrit), som betyder duftende eller aromatisk. Der er flere sorter, og de dyrkes i det nordlige Indien og i Pakistan.

Vi smagte basmatiris for første gang i (vistnok) 1983. Min søster havde været et år i Edinburgh, hvor hun fik nogle indiske venner, og det var sikkert dem, der præsenterede hende for basmati.

Dengang kunne man ikke købe dem i Aalborg, så på en tur til København købte vi en lille portion i en specialforretning i Købmagergade. Ekspedienten vejede dem af, som var det guldstøv, og de kostede da også en mindre formue. Læs resten