Tag-arkiv: Græsk

En af de bedre madoplevelser

En af vores bedste madoplevelser var ikke et bestemt måltid, men nogle ugers kulinarisk eventyr og græsk gæstfrihed på den lille ø Telendos.

Nikos laver gyros

Nikos laver gyros

I 2008 gik ferien til den græske ø Kalymnos, og da vi ”opdagede” Georges Restaurant på den lille naboø, Telendos, spiste vi der resten af ferien. Da vi kom hjem, skrev jeg om Georges restaurant på denne side.

På Georges Restaurant serverede de traditionel, græsk mad, men den havde lige det ekstra touch, som hævede den et par klasser over den ordinære taverna. Det er ikke det, man forventer at finde på en flueklat af en græsk ø. Læs resten

Græske hakkebøffer (bifteki)

For et par dage siden købte jeg billetter til sensommerferien på Leros. Der er ganske vist længe til, men jeg ser ingen grund til at vente, til de bliver dyrere.

Så for at skrue forvetningerne op er det vel på sin plads med en opskrift på græske hakkebøffer, bifteki. Det har vi ganske vist ikke fået på Leros, men de smager godt alligevel.

Bifteki

Det er sikkert ikke den autoriserede måde at lave græske hakkebøffer, bifteki, men de smager af mere end den gammeldags, danske udgave med bløde løg, og så er de saftigere.

I øvrigt er det vel også noget pjat at snakke om ”autoriseret måde,” når enhver græsk husmor har sin egen opskrift. Læs resten